Trafikbizz gør check-in lettere
Hvad er en Trafikbizz?
- Trafikbizz er Samsøtrafikkens elektroniske betalingsform
Trafikbizz er på størrelse med en tændstikæske og placeres i bilens forrude bag bakspejlet
Trafikbizz aflæses automatisk, når du kører igennem check-in
Betaling sker automatisk med træk på kreditkort/Dankort eller pr. faktura
Trafikbizz Samsø til fastboende
Det nuværende Ø-kort suppleres fra den 22. marts med en Trafikbizz Samsø, der gør det lettere at rejse i bil og MC mellem Samsø og Jylland.
Hvor der tidligere er betalt fuld pris på rejsen ud fra Samsø og gratis hjem igen, vil man fremover betale en fast lav pris for hver rejsestrækning – ud og hjem!
Man vil stadig betale for bil med fører, men som noget nyt indfører Samsøtrafikken en enhedspris for ekstra personer i bilen.
Pris for bil inklusive fører er 110 kroner pr. enkeltrejse.
Pris for MC inklusive fører 62 kroner pr. enkeltrejse.
Ekstra passagerer i bil eller MC koster 30 kroner pr. enkeltrejse.
Alle husstande på Samsø får midt i februar brev fra Samsø Kommune og Samsøtrafikken med information om tilmelding. Se detaljeret information på ”Trafikbizz”.
Automatisk pladsreservation
Alle fastboende med den nye Trafikbizz Samsø har automatisk pladsreservation på færgen. Man skal således ikke booke på forhånd, men blot møde op senest 10 minutter før planmæssig afgang og man er garanteret en plads om bord.
Biler med trailer/campingvogn og MC er ikke omfattet af den automatiske pladsreservation og skal altid booke plads på forhånd.
Ø-kort/gående over landgangen
Det velkendte Ø-kort skal fortsat benyttes ved rejse som gående og skal tillige medbringes ved rejse i bil og forevises ved billetkontrol. Den nye prisstruktur for gående betyder, at der skal betales begge veje. En voksen koster kr. 36,00 pr. enkeltrejse og prisen for et barn 4-15 år/pensionist koster 20 kr. pr. enkeltrejse.
Trafikbizz Fritid til fritidssamsinger
Det nuværende Fritids Ø-kort suppleres ligeledes med en Trafikbizz Fritid, der gør det lettere at rejse i bil og MC mellem Samsø og Jylland.
Hvor der tidligere er betalt fuld pris på rejsen hjem fra Samsø og gratis til øen, vil man fremover betale en fast lav pris for hver rejsestrækning – ud og hjem.
Som noget helt nyt kan fritidssamsinge nu rejse til samme lave pris hele året på Jyllandsruten.
Alle fritidssamsinger får midt i februar brev fra Samsø Kommune og Samsøtrafikken med information om tilmelding m.v. Se detaljeret information på ”Trafikbizz”.
Pris for bil inkl. fører er 110 kroner pr. enkeltrejse.
Pris for MC inkl. fører 62 kroner pr. enkeltrejse.
Ekstra passagerer i bil eller MC koster 30 kroner pr. enkeltrejse.
Fritidssamsinger har ikke automatisk pladsreservation og tilrådes at booke plads på forhånd.
Trafikbizz Erhverv til gulpladebil
Som noget nyt tilbydes kunder med gulpladebil under 6 meter indregistreret på CVR-nr. (ikke papegøjeplader) en Trafikbizz Erhverv-aftale.
Pris for bil inkl. fører er 230 kroner pr. enkeltrejse.
Ekstra passagerer i bilen koster 30 kroner pr. enkeltrejse.
Samsøtrafikken glæder sig til at modtage din bestilling og byde velkommen i check-in til en ny, hurtigere og nemmere adgang til færgen.
Refundering af 10-turskort |
Ny billetstruktur på Jyllandsruten (Sælvig - Hou) medfører, at 10 turskort til bil og MC ikke kan benyttes efter den 21. marts 2010. 10-turs personrabatkort kan stadigvæk benyttes, hvis du rejser uden bil. Ubrugte klip refunderes fuldt ud og der skal ikke betales gebyr. Tryk dig videre til refunderingsskema for 10-turskort |